Den albanske midtbanespiller Ylber Ramadani har brækket hånden og går glip af weekendens kamp mod topholdet FC Midtjylland

Vejle Boldklub fik en sjælden sejr i sidste weekend, da AC Horsens blev besejret med 3-1, men oprykkerklubben måtte betale dyrt for glæden. Ylber Ramadani kom nemlig til skade, da han forsøgte at blokere et skud i første halvleg, og selvom albaneren fik forbinding på hånden, spillede han stadig kampen færdig.

Den hårdføre Ramadani må dog nu kapitulere og erkende, at hånden er brækket. Det betyder en pause på to uger, og han kan dermed ikke være med, når turen går til Herning i weekenden. Klubben bekræfter, at midtbanespilleren ikke er til rådighed mod FC Midtjylland.

Den albanske midtbanespiller går glip af VB’s kamp mod FC Midtjylland og to landskampe, men Ramadani forventes tilbage efter landskampspausen.

“Vi fik at vide, at han skal holde pause i to uger”, udtaler teknisk chef Jacob Krüger ifølge Vejle Amts Folkeblad.

Ramadani fik opereret hånden onsdag og skal nu bære gips. Den kommende landskampspause betyder dog, at han kun ser ud til at misse en enkelt af Vejles Superliga-opgør.

Albaneren har spillet alle Vejles kampe i denne sæson, bortset fra en hjemmekamp mod FC København, som han måtte sidde over med en dårlig ankel.

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her