AS Roma tog hjemme mod Inter Milan i Serie A. Det var en kamp, som kunne afgøre Eusebio Di Francescos skæbne

To traditionsrige klubber stod overfor hinanden, da Inter Milan var på besøg i Stadio Olimpico i Rom. Hjemmeholdet er inde i en krise efter at have tabt til bundholdet Udinese.

Det efterlader hovedstadsklubben på en niendeplads i den hjemlige liga. Derfor var der pres på træneren Eusebio Di Francesco før dagens kamp. Et negativt resultat kunne medføre en fyring.

Det var dog gæsterne, som kom bedst fra start, da Balde Keita sendte en afslutning mod Robin Olsen i Roma-målet, men svenskeren får en solid hånd på bolden.

Eusebio Di Francescos mandskab får spillet sig mere ind i kampen, og den unge Nicolo Zaniolo er tæt på en scoring i midten af første halvleg.

Men det var den tidligere Lazio-spiller Balde Keita, som åbnede målfesten efter 37 minutters spil, da han kom først på et indlæg af Danilo D’Ambrosio.

Hjemmeholdet kom bedre ud til anden halvleg

Cengiz Ünder scorede et af de bedste mål i Serie A denne sæson, da han med et langskud efterlod Samir Handanovic chanceløs i målet. Målet vækkede tilskuerne, og det begyndte at blive en festlig stemning.

Herefter gik hjemmeholdet efter føringsmålet.

Desværre for Roma-fansene er det Mauro Icardi, som stod helt fri efter et hjørnespark og argentinerens hovedstød kunne flyve i mål.

Efter 73 minutter bliver der dømt straffe til Roma, og det udnyttede Aleksandar Kolarov til at bringe balance i regnskabet.

Kampen begyndte at gå ned i tempo efterfølgende, og der blev ikke scoret flere mål.

Inter mistede dermed to vigtige point i jagten på Napoli og Juventus.

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her