Lothar Matthäus opfordrer sin tidligere klub Bayern München til at forsøge at skrive kontrakt RB Leipzigs angrebsstjerne Timo Werner

Bayern München bør forsøge at få en kontrakt med Timo Werner i hus, når hans kontrakt med RB Leipzieg udløber i juni 2020. Sådan lyder rådet fra den legendariske tidligere Bayern München-spiller Lothar Matthäus.

Anføreren på det tyske landshold under VM-slutrunden i 1990 i Italien vurderer, at Werner vil passe som fod i hose til Bayerns mandskab.

“Timo vil passe perfekt til Bayern München. De må have lagt nogle følere ud vedrørende ham. Alt andet ville være meget forsømmeligt. Og det vil betyde, at de igen ikke har gjort deres hjemmearbejde i Bayern München,” skriver Lothar Matthäus på Sky og tilføjer:

“Timo kan stort set spille på alle offensive positioner. Han kommer med en masse fart og stråler på kanten, helt fremme eller som hængende angriber. Han er en all-round angriber.”

Den tidligere midtbanegeneral peger på, at den rige sydtyske storklub har tradition for at hente de bedste tyske landsholdsspillere til München.

“Bayern vil altid have de bedste tyske landsholdsspillere på holdet. Og Timo er helt klart en af dem. Hvis Bayern lykkes med at skrive kontrakt med ham, så vil handlen overgå grænserne for enhver handel i Bundesligaen.”

På lørdag tager Bayern München mod Nürnberg hjemme på Allianz Arena i den tyske Bundesliga.

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her