Wolves vendte et truende nederlag til sejr mod Chelsea med Andreas Christensen på holdet i onsdagens opgør i den engelske Premier League

Der var the Blues fra London, der kom bedst ud af starthullerne til onsdagens opgør på udebane mod Wolves i Premier League. Efter 20 minutters spil fik gæsterne bolden i nettet, da Ruben Loftus-Cheek skød kuglen mod mål. Den ramte en Watford-spiller i hovedet på vej ind i kassen, men den unge englænder blev noteret for kampens første scoring.

Chelsea-mandskabet var banes klart bedste hold i første halvleg, hvor de både sad på spil og chancer. Ulvene fra Wolves var presset tilbage i deres egen hule på Molineux Stadium i Wolverhampton af en overlegen modstander.

De to hold gik til halvleg ved stillingen 0-1 til gæsterne fra Chelsea, som sagtens kunne havde været foran med flere mål. Og i anden halvleg var det igen London-klubben, som satte sig på kampen.

N’Golo Kanté fyrede et langskud mod mål kort inde i anden halvleg, men bolden røg forbi højre stolpe. To minutter senere fik Wolves stik mod spil og chancer bragt balance i regnskabet. Raul Jimenez modtog en aflevering i dybden og kvitterede ved at sende bolden i netmaskerne til 1-1.

Et øjeblik senere fik hjemmeholdets Diogo Jota bragt sit hold på sejrskurs, da han scorede til stillingen 2-1. En dramatisk udvikling på en kamp, som indtil da havde stået i Chelseas tegn. Og the Blues fra London virkede da også rystede efter Wolves føringsmål, som satte gang i tilhængerne på lægterne.

Da det også endte med at blive kampens resultet, tog Wolves tre vigtige point mod favoritterne fra Chelsea med danske Andreas Christensen på holdet.

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her