Onsdag aften slog Bordeaux Saint-Etienne 3-2 i Ligue 1 efter et sandt drama med grimme skader, VAR-kendelser og mål i spandevis

Onsdag aften tog Lukas Lerager og Andreas Cornelius’ Bordeaux imod Saint-Etienne i Ligue 1, og det var med Lerager i hjemmeholdets startopstilling.

Opgøret var fra start en jævnbyrdig affære, og efter fem minutters spil opstod den første chance, da Bordeauxs Youssouf Sabaly snoede sig forbi to forsvarsspillere og sparkede fra kanten af feltet. Hans afslutning ramte dog den fjerneste stolpe.

Efter 15 minutter kom kampens første mål, da Lois Diony bragte Saint-Etienne foran efter en fornem tunnel og assist fra den tidligere Marseille-spiller Rémy Cabella.

Bordeaux kæmper sig tilbage

Bordeaux kom dog hurtigt tilbage i kampen, og det var på et noget bizart mål.

Et indlæg blev smidt ind i feltet fra venstre mod Jimmy Briand, men Stephane Ruffier kom ud af sit mål uden dog at få ramt bolden særlig meget. Bolden landede derfor for fødderne af Briand, der dog fik et dårligt træf på læderet, men eftersom Ruffier ikke var inde i sit mål, hoppede bolden alligevel stille og roligt i nettet, og så var Bordeaux tilbage i opgøret.

Efter de to skader ændrede det jævnbyrdige kampbillede sig, og Bordeaux satte sig fuldstændig på begivenhederne i de næste minutter uden dog at komme frem til den afgørende chance.

Men St. Etienne fik redet stormen af og kom igen bedre med i slutningen af første halvleg, hvor de blandt andet var tæt på at bringe sig foran, da Diony headede bolden tæt forbi opstanderen efter et flot indlæg af Cabella.

Straffespark og dommer i fokus

Et par minutter senere blev Bordeaux tildelt et straffespark efter en noget tvivlsom VAR-dom. William Salibas arm kom i vejen for en Saint-Etienne-afslutning, og så mente dommeren efter at have set hændelsen på video, at der skulle dømmes straffe.

Francois Kamano tog sig af straffesparket og scorede sikkert, og så var Lerager og Bordeaux på vej til at tage de tre point.

Et par minutter senere appellerede Saint-Etienne for straffe, men dommerens fløjte forblev tavs, ligesom tillægsdommerne i VAR-rummet ikke mente, at der var en forseelse.

Dramaet fortsætter

Momenter senere fik udeholdet dog puttet bolden i kassen, og her var det Cabella, der med møje og besvær fik bugseret bolden ind over stregen. 2-2.

Og så kom dommeren og VAR endnu engang i fokus. Ole Selnaes rev nærmest trøjen af Younousse Sankhare, og herefter vendte Bordeaux-spilleren sig om og skubbede igen. Dommeren takserede det som et slag og udviste senegaleseren.

Men så fik dommeren en melding fra VAR-rummet, og efter at have set situationen igennem igen, hentede han Sankhare tilbage fra omklædningsrummet og byttede udvisningen ud med et gult kort.

Til slut blev Cornelius skiftet ind, og om danskerens indskiftning havde indflydelse er ikke til at sige, men i dommerens tillægstid bragte Pablo Bordeaux på 3-2, hvilket også blev kampens resultat.

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her