Manchester United var bagud i to omgange, men kæmpede sig til uafgjort i onsdagens opgør mod Arsenal i den engelske Premier League

Der var lagt op til et brag af en kamp, da Manchester United tog mod gæsterne fra Arsenal på Old Trafford. De Røde Djævle virkede tændte i kampens indledende fase, hvor de lagde the Gunners under pres.

Men efter 25 spil kom gæsterne i front. Mustafi skød bolden mod modstandernes mål, hvor De Gea i første omgang fik fat om læderet med begge hænder over hovedet. Men bolden lignede et stykke sæbe mellem keeperens handsker, da den røg over målstregen til 0-1 til Arsenal. Målet blev dog først anerkendt, da dommeren fik besked via et elektronisk signal.

Fem minutter senere fik Manchester Uniteds Anthony Martial bragt balance i regnskabet, da han scorede det udlignende mål til 1-1. I en frisparkssituation uden for feltet skød Marcos Rojo så hårdt på mål, at Arsenals målmand kun var i stand til at parere bolden. Den blev hurtigt opsnappet af Ander Herrera, der stod for oplægget til det udlignende mål.

20 minutter før dommerens slutfløjt bragte Arsenals Alexandre Lacazette sit hold på sejrskurs på Old Trafford med scoringen til 2-1 til gæsterne. Men bolden var knapt givet op, inden Jesse Lingaard fik udlignet til 2-2.

Udeholdets forsvarere var ikke blevet ordentligt organiseret efter føringsmålet, hvilket øjeblikkeligt blev straffet af De Røde Djævles skarpe angriber. Ingen af holdene fik scoret i kampens sidste fase. Derfor endte det traditionsrige opgør med et point til hver hold.

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her