Christian Eriksen og Tottenham vandt uden de helt store problemer 3-1 over Southampton og rykker op på tredjepladsen i Premier League

Både Christian Erisken og Pierre-Emile Højbjerg var på banen fra start, da Tottenham onsdag aften tog imod Southampton på Wembley, og hjemmeholdets dansker påtog sig hurtigt en hovedrolle.

Der var nemlig ikke spillet mere end ni minutter, før Christian Eriksen på fremragende vis fandt Harry Kane i dybden, og englænderen svigtede ikke. 1-0 til Tottenham.

Men Pierre-Emile Højbjerg havde ikke tænkt sig blot at lade Eriksen stjæle hele showet, og efter 26 minutters spil var midtbanespilleren utrolig tæt på at bringe balance i regnskabet, men hans afslutning tog stolpen, hvorefter Stuart Armstrong kom først på returen, som han dog sparkede forbi mål.

Heung-Min Son var kort efter tæt på at fordoble hjemmeholdets føring, men Alex McCarthy i Southampton-målet fik reddet bolden til hjørne.

Hjemmeholdet i kontrol

Tottenham fortsatte deres dominans efter pausen, og her havde Toby Alderweireld en ganske fin chance efter fem minutters spil, men hans hovedstød blev reddet relativt nemt af Southamptons McCarthy.

Kort efter gik den dog ikke længere for Southampton, der måtte se Lucas sparke en ripost i nettet og gøre det til 2-0 for hjemmeholdet.

Det skulle dog blive endnu værre for udeholdet, da Son efter 55 minutter sparkede bloden køligt i kassen efter fornemt oplæg af Kane.

Southampton gør modstand

Herefter kom Southampton langt bedre med, og Tottenham virkede tilfredse med stillingen.

Derfor så Southampton pludselig mere til bolden og James Ward-Prowse havde flere gode muligheder for at reducere føringen, men Hugo Lloris stod i flere tilfælde i vejen for englænderen og andre af Southamptons spilleres afslutninger.

Til sidst fik Højberg og kompagni dog pyntet på resultatet, da Charlie Austin fik sparket bolden forbi Lloris.

Mere blev det ikke til, og Tottenham vandt derfor 3-1.

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her