For anden runde i træk måtte stjernerne fra PSG gå fra banen uden en sejr i bagagen

Paris Saint-Germain skulle onsdag aften i aktion igen, efter de for første gang i denne sæson smed point i League 1 i weekendens opgør mod Bordeaux.

Andreas Cornelius scorede ved den lejlighed det afgørende mål til 2-2.

Onsdag skulle Neymar og kompagni møde midterholdet Strasbourg, og her var PSG naturligvis kæmpe favoritter til at hive alle tre point med hjem til den franske hovedstad.

Helt sensationelt var det dog hjemmeholdet, der startede kampen bedst. Kort før pausen bragte Kenny Lala nemlig Strasbourg på 1-0, efter han bankede et straffespark ind bag Alphonse Areola i PSG-målet.

Det blev også pausestillingen, og cheftræner Thomas Tuchel snakkede formentlig med store ord i pausen.

Lige ved og næsten for PSG

Det var derfor forventet, at PSG-spillerne ville komme ud med fuld fart i anden halvleg, men sådan gik det ikke ligefrem. Jovist, de havde det meste af spillet, men en god Strasbourg-defensiv holdt dem fra de helt store chancer.

Efter 58 minutters spil fik gæsterne dog endelig bolden i nettet, da Edinson Cavani gjorde det onde ved hjemmeholdet. Jublen forstummede kort efter, da målet korrekt blev annulleret for offside.

Selv samme Cavani fik kort tid efter den største chance i fodbold – Et straffespark. Her var den rutinerede angriber stensikker, og han bragte gæsterne på 1-1.

Herefter satte PSG Strasbourg under et alvorligt pres, men det blev aldrig til mere end det.

Stjernerne fra Paris spillede derfor uafgjort for anden runde i træk.

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her