Niklas Backman har døjet med meningitis og derfor har han siddet ude i længere tid, men svenskeren er på vej tilbage igen

Ikke siden i midten af september har Niklas Backman været en del af truppen i AGF. Her fik han 37 minutter i en kamp mod Horsens, hvor han måtte lade sig udskifte på grund af svimmelhed.

Netop den svimmelhed viste sig, at være værre end som så. Svenskeren blev diagnosticeret med Meningitis, og derfor måtte han sidde ude i længere tid. Heldigvis for ham er symptomer ved at aftage, og han træner igen med i AGF.

“Det er det, svimmelheden og hovedpinen, der har gjort, at jeg ikke kunne træne med de andre. Og gennem de seneste to-tre. fire uger er det blevet meget bedre, hvilket også har betydet, at jeg har kunne træne for mig selv i styrkerummet. Derfor har kroppen det faktisk ok, for jeg har trænet en del fysisk, og derfor starter jeg heller ikke helt fra nul,” siger Backman til Århus Stiftstidende.

AGF skal i kamp igen på mandag, hvor de skal møde FC Nordsjælland på udebane.

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her