Massimiliano Allegri mener, at førstepladsen i Champions League er vigtigere end fredagens derby mod Inter Milan

Juventus har vundet 13 af deres første 14 kampe i Serie A. Endnu har man heller ikke tabt i ligaen, og med andenpladsen Napoli otte point efter, styrer klubben mod endnu et mesterskab.

Fredag aften disker Juventus så op til Derby d’Italia, når ligaens aktuelle nummer tre, Inter, kommer på besøg.

“Det er en fantastisk kamp at være involveret i og en vigtig en også – det er Derby d’Italia,” siger Allegri om kampen til klubbens hjemmeside.

“Det bliver en fascinerende aften, hvor to hold, der, sammen med Milan, har skrevet historien om italiensk fodbold. Vi er oppe mod et hold der har fået mere selvtillid og skaber bedre resultater. De og Napoli er vores værste konkurrenter i øjeblikket,” fortsætter Allegri.

“Det er en kamp der forbereder sig selv, ligesom Champions League-kampene. Luciano Spalletti laver gode ting, som han også gjorde i Roma og i Rusland.”

I denne sæson har Juventus vundet imponerende 17 af foreløbigt 19 kampe i alle turneringer og scoret 39 mål undervejs. Fokus for Allegri er dog på næste uges Champions League-tur til Schweiz, hvor BSC Young Boys venter.

“Vi skal fortsætte med at gøre det vi gør, mens vi forbliver rolige. Juventus vil vinde ligaen. Den er ikke død og begravet. Du kan ikke vinde så tidligt – der er for mange kampe og point at spille for. Vi skal også stadig møde vores udfordrere.”

“Mellem kampen mod Inter og den mod Young Boys, vil jeg sige, at onsdagens kamp (mod Young Boys, red.) er vigtigere, da vi spiller om førstepladsen i gruppen.”

“Vi tager et skridt ad gangen, fra nu og til 29. december. Vi skal forblive stabile og forbedre vores præstationer,” afslutter Allegri.

Kampen mellem Juventus og Inter spilles fredag d. 06 december og fløjtes igang kl. 20.45.

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her