Manchester Citys midtbanespiller Bernardo Silva mener, at fokus er nøglen til at sikre Premier League-titlen i denne sæson

Pep Guardiolas hold cruisede sig til et stensikkert mesterskab i den seneste sæson, med 19 point ned til Manchester United på andenpladsen.

City er igen i denne sæson startet stærkt, er ubesejrede og har vundet 13 af de første 15 kampe. Det er de dog ikke det eneste hold der har formået, idet Liverpool er lige i hælene, kun to point efter.

“Det bliver en meget svær sæson,” siger Bernardo Silva ifølge Fox Sports.

“Alle vores rivaler har gjort det bedre i denne sæson sammenlignet med den seneste. Vi er nødt til at fokusere på os selv, og så se, hvordan konkurrenterne gør det.”

“I den seneste sæson havde vi to point mere – i denne sæson har vi allerede spillet to uafgjorte kampe, hvor vi på samme tidspunkt i den seneste kun havde én. Jeg ved ikke om vi gør det bedre, men jeg synes at vi gør det godt,” fortsætter Bernardo Silva.

“Vi vil gerne bare blive ved med at gøre de samme ting: Glemme sidste sæson, vide, at det vi gjorde i sidste sæson, var fantastisk med alle de rekorder vi slog. Men det her er en ny sæson og vi må prøve at vinde Premier League igen, mod forskellige modstandere, stærkere modstandere efter min mening, og det skal nok blive svært.”

Næste opgave for ubesejrede Manchester City er lørdagens vanskelige udekamp mod Chelsea på Stamford Bridge.

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her