Tottenham-kanten Lucas Moura er meget glad efter at have scoret i gårsdagens kamp mod Southampton og fortæller, at han ikke kan huske sidst, han scorede et mål

Tottenham besejrede i går Southampton og danske Pierre-Emile Højbjerg med 3-1 hjemme på Wembley i 15. runde af Premier League.

Målscoreren til 2-0 Lucas Moura fortalte efter kampen, at målet betyder enormt meget for ham, og at han dårligt kan huske sit seneste mål, som dog blev scoret for godt en måned siden.

“Det er altid dejligt at score,” siger Lucas til klubbens hjemmeside.

“Jeg ville gerne score i aften, da jeg dårligt kan huske mit seneste mål. Kampen var svær, og jeg rørte ikke bolden ret meget. Jeg kan nærmest ikke forklare følelsen, jeg fik efter at have scoret.”

“Jeg er enormt glad, og som jeg altid siger, har jeg stor tiltro til mine holdkammerater. Jeg tror på holdet, og det vigtigste er at vinde alle kampe og forblive i toppen af tabellen. Det er vores mål.”

Spurs møder i weekenden Leicester City med Kasper Schmeichel på mål.

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her