Forside Internationale nyheder Liverpool-viceanfører ovenpå sejr: Vi er stadig et fyrigt mandskab

Liverpool-viceanfører ovenpå sejr: Vi er stadig et fyrigt mandskab

Liverpools James Milner ser gårsdagens 3-1-sejr over Burnley som et tegn på, at Liverpool stadig har deres fyrighed intakt

Liverpool startede Premier League-opgøret med reserverne, som havde svært ved at leve op til Burnley-opgaven på Turf Moor.
The Reds kom også bagud på et klodset mål af Burnleys Jack Cork efter et hjørnespark.
Det lignede derfor, at Merseyside-mandskabet ville lide deres første nederlag i Premier League-sæsonen, men viceanfører James Milner ville det anderledes, da han kort efter Burnley-målet reducerede til 1-1.
Herfra blev Roberto Firmino og Mohamed Salah introduceret, hvilket ændrede kampbilledet og satte Liverpool i gang med scoringer fra netop indskiftede Firmino og en livlig Xherdan Shaqiri.

Med gårsdagens sejr har Liverpool sat ny klubrekord for bedste Premier League-pointhøst efter 15 kampe med 39 af slagsen.

Og James Milner mener, at Liverpool skal fortsætte sejrsstimen for at holde trit med førerholdet fra Manchester City.

“Hvis du gerne vil være succesfuld i denne liga, så skal du vinde denne slags kampe,” fortalte Milner til Liverpools hjemmeside.

“Vi viste karakter, selvom vi fik en sløj start. Det var en svær test, især efter vi mistede Gomez til skade og kom bagud 1-0.”

“Vi vidste godt, hvor svært det ville blive efter vi kom bagud, men vi hankede op i os selv, og fik sejren til sidst, hvilket er meget tilfredsstillende. Det viser, at vi stadig er et fyrigt mandskab,” afsluttede Milner.

Liverpool ligger fortsat på Premier Leagues andenplads med to point op til Manchester City, der ligeledes er ubesejrede i dette års Premier League.

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her