OB-angriber Nicklas Helenius synes, at det er dejligt, at holdet er begyndt at have mere fokus på offensiven og spiller mere direkte fodbold nu

OB er inde i en fantastisk stime og har fået kæmpet sig op på en tredjeplads i tabellen.

Den store succes er blandt andet kommet som et resultat af, at holdet er begyndt at spille mere direkte og har mere fokus på det offensive, hvilket glæder klubbens høje angriber Nicklas Helenius.

“Jeg indrømmer gerne, at jeg ikke er en spiller med stor tålmodighed. Det gavner mig, at der er en del fokus på offensiven nu og evnen til at spille mere direkte. Vi tør sætte bolde på spil og lave noget afgørende på de rigtige tidspunkter, fordi vi har fået en defensiv base. Det er ikke så farligt at miste bolden som førhen, men det er også det, der skaber de store chancer. Dem er vi blevet skarpere til at score på, og vores selvtillid er bygget op,” siger Helenius til Fyens Stiftstidende.

OB skal i morgen en tur til Herning, hvor de møder de forsvarende mestre FC Midtjylland.

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her