Januars transfervindue står for døren, og Fulham har rettet blikket mod United-italiener, mens Juventus’ Alex Sandro er ved at skrive under på ny aftale

Fulham er interesserede i at hente Manchester Uniteds Matteo Darmian, men backen vil eftersigende hellere tilbage til Italien, hvor Inter og Lazio skulle have set sig varme på ham. (Tuttomercato, via Talksport)

USA’s landsholdsmålmand Zack Steffen er tæt på skifte til januar fra Columbus Crew i MLS (Major League Soccer, USA) til Manchester City for et beløb på 50 millioner kroner, men vil med det samme blive udlånt til Girona i Spanien. (Goal)

Wolves gør klar til at byde 143 millioner kroner for den japanske kantspiller Shoya Nakajima, der i øjeblikket slår sine folder i Portimonense i Portugal. (Mail)

Newcastles manager Rafael Benitez ønsker at hente Miguel Almiron i Atlanta United, og spanieren kan angiveligt se frem til at få lov til at låne angriberen indtil slutningen af sæsonen for derefter at købe ham permanent for 125 millioner kroner. (Mirror)

Barcelonas midtbanespiller Denis Suarez ønsker at forlade klubben, hvis ikke han får mere spilletid. Chelsea og AC Milan er blandt klubberne, der meldes interesserede i at lave afale med spanieren. (Calciomercato via Star)

Derbys manager Frank Lampard bekræfter, at Liverpool i januar kan tilbagekalde angriberen Harry Wilson fra sit udlån, hvis de ønsker det. (Talksport)

Newcastle holder øje med den tidligere Sunderland-angriber Fabio Borini og skulle være klar til at byde på ham, hvis han ønsker at forlade AC Milan. (Tuttomercato, via Sunderland Echo)

Ajax’ komet Frenkie de Jong, der blandt andet rygtes til Manchester City, vil ikke afvise et skifte væk fra den hollandske klub til sommer. (Manchester Evening News)

Juventus’ brasilianske back Alex Sandro, som rygtes til Manchester United til januar, er tæt på at underskrive en ny aftale med Den Gamle Dame.(Goal)

Listen er hentet hos BBC

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her