• Udtalelse

15 millioner kroner adskilte Cristiano Ronaldo fra Málaga-skifte

Cristiano Ronaldo, Manchester United
Getty Images
Annonce

Inden turen gik til Manchester United, var Málaga tæt på at blive enige med Sporting om et køb af selveste Cristiano Ronaldo

De fleste kender historien om Cristiano Ronaldos karriere, som startede fra små kår i Lissabon til stjernestatus i Manchester United.

Det kunne dog have set meget anderledes ud for den portugisiske superstjerne, inden det gik så vidt. Inden Sir Alex Ferguson kom på banen, var der nemlig bud andetsteds fra.

Den spanske klub Málaga havde allerede været ude med snøren efter dengang 17-årige Ronaldo. Det fortæller en tidligere ansat i klubben, Carlos Rincón, til El Desmarque.

“Cristiano havde endnu ikke fået debut for Sportings førstehold, og vi afgav et bud gennem Jorge Mendes (Ronaldos agent,red.),” fortæller Rincón ifølge Marca.

Skiftet blev dog aldrig til noget, da Málagas bud ikke var nok til at tilfredsstille den portugisiske storklub.

“På det tidspunkt afgav vi et bud på 10 millioner kroner, men Sporting mente, han var 25 millioner kroner værd, og vi kunne ikke tilbyde mere på grund af finansielle begrænsninger,” lyder det fra Rincón.

Godt et år efter endte Ronaldo med at skifte til Manchester United for 140 millioner kroner, og resten er historie.

Cristiano Ronaldos karriere:

Loading
x