• Offsite

5 stjerner der kan blive sommerens røverkøb

Isco, Real Madrid
Getty Images
Annonce

Der kan være masser af guld at hente for små penge på sommerens transfermarked. Her er 5 bud på kvalitet for pengene!

Selvom januarvinduet fortsat står på vid gab, tillader vi os at kigge frem mod det kommende vindue.

Traditionen tro er der meget mere gang i handlerne mellem sæsoner, og derfor skal man ikke forvente voldsomt mange klubskifter i årets første måned.

Til sommer forventer vi dog stor aktivitet og på trods af et opskruet fodboldmarked, er der stadig muligheder for at gøre en god handel.

I denne artikel har vi fundet frem til fem af slagsen, hvor der kan hentes god kvalitet for pengene.

Ousmane Dembélé – FC Barcelona

Ousmane Dembele
BARCELONA, SPAIN – AUGUST 04: Ousmane Dembele of FC Barcelona runs with the ball during the Joan Gamper trophy friendly match between FC Barcelona and Arsenal at Nou Camp on August 04, 2019 in Barcelona, Spain. (Photo by David Ramos/Getty Images)

Driblestærke Ousmane Dembélé kan være en drøm at se spille, men lige så ofte løber det hele i vasken for franskmanden, der besidder et uomtvisteligt talent.

Barcelona-ledelsen må da også være ved at have mistet tålmodigheden med Dembélé, som ikke har spillet meget i denne sæson. Bevares, der har været en række skader, men det skulle undre os, om catalanerne vil kræve meget mere end 300 millioner kroner for at slippe ham.

Det er stadig en slags penge, men der ligger stadig et kæmpe potentiale gemt i lynhurtige Dembélé.

Timo Werner – RB Leipzig

Timo Werner, RB Leipzig
LEIPZIG, GERMANY – DECEMBER 16: Timo Werner of RB Leipzig celebrates after scoring his team’s third goal during the Bundesliga match between RB Leipzig and 1. FSV Mainz 05 at Red Bull Arena on December 16, 2018 in Leipzig, Germany. (Photo by Boris Streubel/Bongarts/Getty Images)

Der var en masse spekulationer om Timo Werner inden denne sæson, men i stedet valgte den tyske arbejdshest at forlænge kontrakten i RB Leipzig til 2023.

Det tyske medie Kicker mener, ifølge Mirror, dog at vide, at der er indarbejdet en klausul i den nye aftale, så Leipzig er forpligtet til at acceptere bud på 225 millioner kroner.

Derfor må flere af Europas storklubber alligevel sidde og slikke sig om munden over udsigten til at erhverve sig en af tidens varmeste angrebsemner.

Hakim Ziyech – Ajax

Real Madrid v Ajax - UEFA Champions League Round of 16: Second Leg
MADRID, SPAIN – MARCH 05: Hakim Ziyech of Ajax looks on during the UEFA Champions League Round of 16 Second Leg match between Real Madrid and Ajax at Bernabeu on March 05, 2019 in Madrid, Spain. (Photo by David Ramos/Getty Images)

Ajax overraskede hele Europa i sidste års Champions League, og her var marokkanske Hakim Ziyech en af de største profiler.

I sommer fik Matthijs de Ligt og Frenkie de Jong lov til at søge videre i karrieren, og denne sommer kan turen komme til 26-årige Ziyech, der efterhånden har gjort sig fortjent til et skifte.

Ifølge hollandske De Telegraaf fik Ajax dog overtalt stjernen til at fjerne sin relativt lave frikøbsklausul i kontrakten – en klausul på kun 230 millioner kroner. Nu er hollænderne dog selv herre over prisen, men klubben skulle være klar til at slippe Ziyech senest til sommer.

Kontrakten løber dog ikke længere end til 2022, og Ajax må tilmed erkende sin plads i fødekæden. Derfor vurderer den hollandske avis, at man vil acceptere et bud tilsvarende den forhenværende klausul.

Isco – Real Madrid

Isco for Real Madrid
MADRID, SPAIN – OCTOBER 01: Isco Alarcon of Real Madrid CF celebrates after scoring his team’s opening goal during the La Liga match between Real Madrid and Espanyol at Estadio Santiago Bernabeu on October 1, 2017 in Madrid, Spain. (Photo by Denis Doyle/Getty Images)

Det er ingen hemmelighed, at Isco ikke er Real Madrid-træner Zinedine Zidanes kop te. Det er også tydeligt at se på spilletiden i denne sæson, hvor det kun er blevet til seks pladser i startopstillingen i La Liga.

Den lille tekniker har da også været i søgelyset hos enkelte af Premier Leagues store hold, hvor både Manchester United og Arsenal har været inde i billedet.

Senest har Chelsea været sat i forbindelse med Isco, der har kontraktudløb i Madrid om to år. Derudover er purunge Reinier meldt tæt på den spanske kongeklub, hvor han potentielt kan overtage Iscos plads. En pris på omkring 300 millioner virker rimelig for en spiller af den kaliber.

Paco Alcácer – Borussia Dortmund

Borussia Dortmund v SV Werder Bremen - Bundesliga
DORTMUND, GERMANY – DECEMBER 15: Paco Alcacer of Dortmund during the Bundesliga match between Borussia Dortmund and SV Werder Bremen at the Signal Iduna Park on December 15, 2018 in Dortmund, Germany. (Photo by Jörg Schüler/Getty Images)

Paco Alcácer er røget ud på et sidespor i Borussia Dortmund, og derfor gør flere medier klar til et snarligt skifte. Det er nu ikke, fordi målene har manglet fra spanieren, der har banket 26 kasser ind i 47 kampe for tyskerne, siden han kom til i 2018.

Med købet af Erling Håland ser det dog ud til, at Dortmund-ledelsen ikke har Alcácer som en del af fremtidsplanerne. Det kan bane vejen for et skifte, og det kan ske meget snart.

Ifølge Marca har spanieren personligt bedt om at få løbepas, og Atletico Madrid ser ud til at stå forrest i køen, mens Tottenham lurer på en erstatning for skadede Harry Kane.

Transfermarkt vurderer den 26-årige målscorer til 315 millioner kroner, men vi ville blive overraskede, hvis ikke prisen kan presses godt og grundigt ned.