• Nyhed

AaB bekræfter: Forhandler om salg af Kaufmann

Mikkel Kaufmann, AaB
Getty Images
Annonce

AaB har netop i en fondbørsmeddelelse bekræftet, at de i øjeblikket forhandler om et salg af Mikkel Kaufmann

For kort tid siden kom det frem, at FCK ønsker at hente Mikkel Kaufmann i AaB.

Disse rygter er den nordjyske klub hurtige til at sætte yderligere skub i, for de har netop udsendt en fondbørsmeddelelse, hvor de bekræfter, at de i øjeblikket er i forhandlinger om et salg af den unge angriber.

De nævner dog ikke nogen bestemt klub.

Kaufmann fik sin debut for AaB’s førstehold i seneste sæson, og i alt er det blevet til 25 kamp og 8 mål for aalborgensernes Superliga-mandskab.