• Nyhed

AaB-fan anholdt for politivold efter pokal-skandale

AaB
Getty Images
Annonce

Onsdagens pokalfinale blev overskygget af en gruppe AaB-tilhængere, der måtte bortvises for brud på corona-restriktionerne

Der var til onsdagens finale i Sydbank Pokalen mellem AaB og SønderjyskE givet tilladelse til et øget antal tilskuere på tribunerne, men det fik en gruppe nordjyske fans ødelagt godt og grundigt.

Efter en halv times spil måtte kampen afbrydes, da der ikke blev holdt den lovpligtige afstand mellem de givne personer, og det endte med en spilafbrydelse på 14 minutter.

Du kan se episoden i artiklen herunder:

Gruppen af uromagere blev til sidst bortvist fra stadion, men her er problemerne tilsyneladende ikke stoppet.

Sydjyllands Politi oplyser på Twitter, at de bortviste fans blev samlet udenfor stadion, og overfor Ekstra Bladet fortæller vagtchef Erik Lindholdt, at en enkelt person er anholdt.

“Vi har frihedsberøvet alle undtagen én, som vi har anholdt og sigtet for vold mod politiet,” siger Erik Lindholdt.

Vagtchefen fortæller desuden, at alle mand er sendt på en bus mod Aalborg, bortset fra den sigtede.

Det var dog ikke eneste nederlag for nordjyderne, da man også tabte kampen på banen. Læs mere om dét herunder.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.