• Udtalelse

AaB-hollænder: Danmark har styr på det

Tom van Weert, AaB
Getty Images
Annonce

AaB-angriberen Tom van Weert er lige nu glad for at være i Danmark, hvor corona-situationen er under væsentlig mere kontrol end i Holland

Det kan være hårdt at være udlænding i Danmark i disse tider med isolation, specielt hvis man ikke har familien i nærheden.

Sådan er den aktuelle situation for flere af Superliga-spillerne, inklusive AaB’s Tom van Weert. Hollænderen har det dog ganske udmærket med at være i Danmark i øjeblikket, da COVID-19-smitten foreløbigt ikke har haft helt så store konsekvenser som i hjemlandet.

“Derfor er det også mærkeligt, at det rent faktisk lige nu er bedre for mig at være i Aalborg. Her er jeg isoleret og føler mig tryg, og jeres regering har styr på det. De viser en god vej, og jeg er meget glad for at være i Danmark især lige nu,” udtaler van Weert til DR.

I AaB er der i øjeblikket ingen samlinger, og alle spillere er sendt hjem med et træningsprogram.