• Reaktion

AaB-lejesvend vil blive i Vendsyssel

FC Roskilde vs AaB Aalborg - Danish SYDBANK Pokalen Cup
Getty Images
Annonce

Når Wessam Abou Alis lejeaftale i Vendsyssel FF udløber, vil den AaB-ejede angriber gerne fortsætte i 1. Divisionsklubben

Wessam Abou Ali kom lidt i modvind i AaB i sidste sæson, da der blev sat spørgsmålstegn ved angriberens professionalisme.

Spilletiden blev samtidig gradvist mindre og mindre i løbet af sæsonen, og denne sommer blev Ali så sendt på et halvt års leje i Vendsyssel FF i 1. Division.

Her er det derimod blevet til pænt med succes. Ali har således scoret fire gange i sine ti kampe i NordicBet Ligaen, og senest blev han matchvinder i lørdagens kamp mod Viborg.

Som sagt udløber lejeaftalen dog til vinter, men den mangeårige ungdomslandsholdsspiller ser gerne, at han fortsætter nord for Limfjorden.

“Jeg har det sindssygt godt her. Jeg er kommet til at holde af mine holdkammerater, og jeg synes, holdet er pissegodt. Lige nu er min førsteprioritet at blive. Jeg får masser af ansvar og spilletid, og jeg føler, at jeg udvikler som menneske og fodboldspiller,” siger Ali til Nordjyske.

Wessam Abou Ali har kontrakt med AaB to år endnu, og det er endnu ikke aftalt, hvorvidt lejeopholdet kan forlænges.