• Nyhed

AaB må undvære Lucas Andersen i nabodyst

Getty Images
Annonce

Onsdag skal AaB op imod Nørresundby i DBU Pokalen, men det bliver uden Lucas Andersen, som ikke i stand til at deltage i løjerne

Nørresundby FB’s spillere havde uden tvivl glædet sig til at skulle stå ansigt til ansigt med AaB’s Lucas Andersen, når de to mandskaber mødes i pokalturneringen onsdag aften.

Men det kan de godt skyde en hvid pil efter, idet midtbanestjernen ifølge AaB’s hjemmeside er ukampdygtig til opgøret.

Andersen er derfor slet ikke udtaget til kampen, og Superliga-klubben må dermed satse på, at spillere som Kasper Kusk, Patrick Olsen og tilbagevendte Tom van Weert kan tage over.

Der er ingen forlydener om, hvad årsagen til anførerens fravær helt nøjagtigt er, men i slutningen af 1-0-sejren over FC København i forrige weekend humpede han en smule efter en tackling i kampens døende minutter, og måske er det knubs fra den situation, som holder ham ude.

I weekenden skal nordjyderne møde AGF på udebane, og her håber man uden tvivl, at kreatøren er tilbage på grønsværen.

Loading