• Nyhed

AaB sender spillertruppen hjem

AaB
Getty Images
Annonce

AaB er seneste Superliga-mandskab, der har valgt at tage imod regerings trepartsordning og sende spillertruppen hjem

Flere Superliga-klubber har allerede takket ja til regeringens trepartsordning, der skal hjælpe danske virksomheder i gennem den svære corona-periode.

Nu hopper AaB også med på vognen. Tidligere var kun administration og andre ikke-sportslige medarbejdere sendt hjem, men nu meddeler klubben, at turen også er kommet til spillertruppen.

“Vi respekterer Divisionsforeningens udmelding i sidste uge, men vi har fra vores side vurderet, at det hverken giver mening nok rent sportsligt eller ud fra et sundhedsmæssigt perspektiv at lade vores spillere træne i de ganske vist tilladte grupper af otte spillere, hvorfor vi i stedet indtil videre har valgt at sende dem hjem,” forklarer administrerende direktør Thomas Bælum til AaB’s hjemmeside.

AaB-truppen er hjemsendt på ubestemt tid og er derfor ikke længere forpligtet til at træne.