• Nyhed

AaB tildelt bøde for uroligheder til pokalfinalen

AaB
Getty Images
Annonce

Der var kaotiske tilstande blandt AaB-tilhængerne ved årets pokalfinale, og det koster nu klubben en bøde på 40.000 kroner

Årets pokalfinale mellem AaB og SønderjyskE måtte afbrydes i første halvleg, da en større gruppe nordjyske tilhængere havde samlet sig på et lille område, hvilket gik i strid mod gældende corona-regler.

Det tog hele 14 minutter, før kampen igen blev genoptaget, og efter flere personer havde forladt stadion.

Hændelser blev af kampens dommer, Jørgen Daugbjerg Burchardt, efterfølgende indberettet til Fodboldens Disciplinærinstans, som nu har tildelt AaB en bøde på 40.000 kroner. Det skriver DBU på sin hjemmeside.

“AaB har i deres redegørelse for kampen taget ansvar for og beklaget fansenes opførsel og vil ’fremover fortsat have fokus rettet mod en kampoplevelse under gener som disse.’”, lyder det desuden.

Du kan se episoden fra pokalfinalen i artiklen herunder.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.