• Nyhed

AaB-træner inden testkamp: Vi tager udgangspunkt i os selv

Annonce

AaB spiller fredag testkamp mod ukrainske Desna, og cheftræner Jacob Friis indrømmer, at kendskabet til modstanderen er begrænset

AaB spiller fredag første kamp på deres træningslejr i Tyrkiet, og det er ikke mod den mest navnkundige modstander. Selv træner Jacob Friis indrømmer, at navnet Desna ikke rigtig siger ham noget.

“Vi kender dem ikke rigtig. Vi har været lidt inde og smugkigge på deres formation. Men det er jo ikke til at sige, de er jo også på træningslejr”, udtaler han til AaB’s hjemmeside om den ukrainske modstander

“Det vi har udgangspunkt i, det er os selv, og den præstation, vi skal ud og levere.”

“En god en (præstation, red.), hvor vi forhåbentligt ser nogle af de ting, vi har arbejdet med på træningsbanen. Og hvor vi rykker os den rigtige vej, eller i hvert fald gør nogle ting rigtig godt.”

“(Vi skal, red.) være effektive med bolden, lukke godt ned når vi ikke har den. Det er lidt af det hele.”

“Set fra min stol, så er det forløbet rigtig fint”, afslutter Friis om træningslejren indtil videre.

AaB-Desna spilles fredag kl. 13.00.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.