• Nyhed

AaB udsætter igen generalforsamling

AaB
Getty Images
Annonce

AaB valgte tidligere på året at udsætte den ordinære generalforsamling, på grund af coronavirussens udbrud, og nu rykkes den endnu en gang

Superliga-klubben AaB har igen måtte udsætte den planlagte generalforsamling, ligesom man gjorde det tidligere på året, på grund af coronavirussens fortsatte hærgen.

Denne gang er den ordinære generalforsamling udsat til den 26. maj, hvilket overskrider grænsen for børsnoterede selskaber, der i princippet skal afholde forsamlingen inden udgangen af april.

Grundet de nuværende omstændigheder er der dog givet dispensation til at afholde mødet i maj.

AaB afviser dog ikke, at man kan blive nødsaget til at afholde generalforsamlingen via alternative metoder, hvis situationen sidst i maj endnu ikke er forbedret.