• Offsite

Aakjærs hjørne: I guder!

Martin Braithwaite, FC Barcelona
Getty Images
Annonce

Torben Aakjær kommer i dette indlæg med sin holdning til religion, der stadig i 2020 fylder enormt meget i fodboldens verden

Martin Braithwaite fik i går sin debut i FC Barcelona-trøjen, og det gjorde han ved et flot indhop i en La Liga-kamp, hvor han var direkte involveret i målet til 4-0 og 5-0.

Umiddelbart inden kampen valgte Braithwaite at åbne op omkring, at han havde talt med Gud i ugen op til skiftet, og at det i stor grad er Guds fortjeneste, at han i dag er FC Barcelona-spiller.

Religion er efter min bedste overbevisning et oldgammelt levn, som ofte har svært ved at passe ind i nutidens moderne verden, men jeg er dog også så pragmatisk indrettet, at så længe den enkelte holder sin tro for sig selv, så rager det mig reelt en høstblomst, om de tror på en gud, Julemanden eller det evige liv.

Jeg har det nok sådan, at religion i det offentlige rum, er på linie med pigebold, håndbold, Liverpool og mænd, der går med kjoler, hvorfor jeg nødigt vil hverken høre eller se det, og derfor er det naturligvis besynderligt, at FC Barcelonas nyeste dansker, angriberen Martin Braithwaite, i dagens aviser, fortæller om, at han netop har haft en snak med Gud.

I min verden er en sådan udtalelse fuldt på linie med, hvis min kone fortalte mig, at mine marsvin kunne tale, eller hvis afdøde far pludselig kom stavrende ud af klædeskabet!

Apropos min for længst afdøde far, så fremsagde han i tidernes morgen, noget der vel kunne minde om en forbandelse, såfremt jeg solgte hans hus, når han afgik ved døden. Han sagde, at hvis jeg gjorde det, ville han hjemsøge mig efterfølgende. Om det var fordi, han måske ikke var særligt troende, eller fordi han glemte nogle eder og forbandelser i besværgelsen, ved jeg ikke, men her 17 år efter hans død, har jeg da endnu til gode at se ham svæve rundt!

Det er helt i “skoven”, og jeg bliver således også irriteret, når jeg ser religionen, uanset hvilken, blive bragt ind i sporten. På samme måde har jeg det med politik og sport, piger og fodbold, samt hår i maden. Det er sgu ikke særlig fedt, og noget jeg gerne undgår.

Men Braithwaite er som bekendt langt fra den eneste fodboldspiller, der tror på de højere magter, således husker de fleste nok navnkundige Kaka, en af verdens bedste 10’ere nogensinde, konstant vise sig frem i en t-shirt med påskriften “I belong to Jesus”. Gad vide hvad hans arbejdsgivere har tænkt om det stunt, og gad vide hvad man havde sagt, såfremt der havde stået “I belong to Satan”, havde han så nogensinde modtaget Ballon d’Or? Næppe!

(Photo by Christof Koepsel/Getty Images)

Eller hvad med Mohamed Salah og Sadio Mane, der åbent viser deres tilbedelse af deres gud, ikke kun når de scorer, men også før, under og efter kampene, og Neymar, ja ham af alle, skulle efter sigende også være nærmest fanatisk religiøs, og mødte efter sigende moderen til sit barn i en kirke. Men hvilken religion han hengiver sig til, har jeg en smule svært ved at gennemskue, idet han åbent viser, at han ikke kun indtager “bananer” og urtete, når han fester, men det må i så fald blive et anliggende mellem ham og den gud, han nu har kær.

Den slags kan man vist betale sig fra!

Man fair nok, alt ovenstående er bestemt til at leve med, også for folk som mig, der ikke går så højt op i den slags ting, og som en sidebemærkning ikke engang tror på Julemanden længere. Men når først man ændrer ritualer pga. religiøse hensyn, så påvirkes jeg til den negative side. Et eksempel herpå er, at man i utallige år har tildelt champagne til Man of the Match i Premier League-kampene, men da det stødte en bestemt religiøs gruppe spillere, ændrede man det til fremadrettet at være et trofæ, og da Liverpool vandt Carling Cup trofæet tilbage i 2012, måtte spillerne vente ekstra længe på at få bragt champagne ind i omklædningsrummet, idet man først skulle sikre sig at den åbenbart dybt religiøse cheflæge i klubben, Dr. Zafir Iqbal blev bragt i “sikkerhed”.

Det er jo latterligt, og det eneste konstruktive jeg mener, man kan bruge alt det guds dyrkeri til, er at man måske en gang om året kunne arrangere en match mellem religionerne. Se det kunne være et fedt tilløbsstykke, og få “The Old Firm” i Skotland mellem Rangers og Celtic, til at blegne totalt! På det kristne hold kunne spillere som Raheem Sterling, David Luiz, Edinson Cavani og Thiago Silva være front figurer, på det muslimske team, må førerhundene være Paul Pogba, Mohamed Salah, Sadio Mané og Riyadh Mahrez, hos katolikkerne kunne Cristiano Ronaldo, Sergio Ramos, Javier Hernandez og gamle Andres Iniesta styre løjerne, mens verdens tredje største religion, hinduerne, måske må nøjes med at være tilskuere, da jeg på stående fod ikke kan nævne spillere med hang til den type, som kan tage mere end tre på foden.

Neymar, der vist er sådan midt imellem alt muligt, må være pause klovn, hvilket han vist sagtens kan finde ud.

I guder!

(Photo by Matthias Hangst/Getty Images)