• Nyhed

AC Horsens vinker farvel til klub-ikon

AGF Arhus v AC Horsens - Danish Alka Superliga
Getty Images
Annonce

Thomas Kortegaard skal i fremtiden være lærer på en idrætsefterskole, og han stopper derfor som assistenttræner i AC Horsens

I gennem de sidste 13 år har Thomas Kortegaard været en fremtræden figur i AC Horsens, men det stopper efter denne sæson. Han skal nemlig være lærer på Hou Maritime Idrætsefterskole.

Det meddeler AC Horsens på deres hjemmeside.

Bo Henriksen ærgrer sig over, at han ikke længere kan gøre brug af Thomas Kortegaard i trænerteamet. Han understreger dog samtidig, at han fortsat vil søge råd hos Horsens-legenden.

“Det vil være dumt ikke at gøre brug af Thomas Kortegaard, når man ser på hans karriere og menneskelige kvaliteter, og jeg har for eksempel brugt ham meget i forhold til at genskabe kulturen i klubben,” siger Bo Henriksen og fortsætter:

“Han er et sympatisk, empatisk og intelligent menneske, som jeg fortsat rigtig gerne vil sparre med. Jeg håber ikke, at det er et farvel, men på gensyn, og jeg vil gøre alt for at, at han bliver hyldet som fortjent, når der igen må komme mennesker på stadion. Det har både Kortegaard og vores fans fortjent.”

Thomas Kortegaard nåede at spille 316 kampe for klubben, inden han sidste år stoppede karrieren og blev en del af trænerteamet i AC Horsens.

Har du endnu ikke downloadet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge alle de seneste fodboldnyheder, -kampe og videoer kan du gøre det ved at følge linket herunder.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.