• Nyhed

AC-konkurrent tæt på forlængelse med Chelsea

Fikayo Tomori, Chelsea
Getty Images
Annonce

Fikayo Tomori har overhalet Andreas Christensen i hierarkiet i Chelsea, og han er tæt på at forlænge aftalen med klubben

Generationsskiftet er godt på vej i Chelsea, og det har været med til, at mange nye navne er kommet frem på holdet. Frank Lampard har stået i spidsen for denne og spillere som Mason Mount, Tammy Abraham og Fikayo Tomori er blot nogen af disse.

Sidstnævnte har også slået Andreas Christensen af pinden i startopstillingen. Forsvarsspilleren har bevist sit værd, og derfor vil klubben gerne forlænge med ham. Det skriver Goal.

Forhandlingerne om forlængelse har været i gang i flere måneder, skriver mediet, og han kan se frem til en klækkelig lønforhøjelse.

Tomoris sæson er ikke gået ubemærket hen, og også Gareth Southgate har udtaget ham til landsholdet i dette efterår, hvor han fik sin første landskamp mod Kosovo.