• Reaktion

Ærgerlig Hareide får ingen farvelkamp

Croatia v Denmark: Round of 16 - 2018 FIFA World Cup Russia
Getty Images
Annonce

Med aflysningen af træningskampene i juni har Åge Hareide dermed stået i spidsen for det danske landshold for sidste gang

UEFA besluttede tidligere onsdag, i fællesskab med forbundets 55 medlemslande, at aflyse alle landskampe i juni, så de nationale turneringer har mere tid til at færdigspilles.

Det betyder samtidig, at det danske landsholds venskabskampe mod Norge og Sverige ikke bliver til noget, og dermed har Åge Hareide haft sin sidste kamp som landstræner.

“Jeg kunne lidt se, hvor det bar henad, og det er selvfølgelig ærgerligt ikke at kunne sige farvel med en landskamp på dansk jord foran vores fantastiske fans. Situationen lige nu er helt speciel og meget alvorlig, og i det store billede er jeg ikke vigtig. Der er mennesker, som mister deres arbejder og mister deres kære, og mennesker, som dør. Det er det, jeg tænker på, frem for alt andet,” siger Hareide til DBU.

“Det har været en helt fantastisk tid, og jeg vil gerne sende et kæmpestort tak til spillerne, staben og alle jer fans, der har der for mig og for os hele vejen igennem. Jeg glemmer aldrig de specielle øjeblikke, jeg har oplevet som landstræner.”

Åge Hareide fik i alt 42 kampe som dansk landstræner, hvoraf 21 blev vundet, 18 endte uafgjort og kun 3 blev tabt.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.