• Nyhed

Ærlig Niels Frederiksen forud for Braga-opgør: Der skal et mindre mirakel til

Niels Frederiksen, Brøndby IF, BIF
Getty Images
Annonce

Brøndby-træner tror fortsat på videre avancement i Europa League, men erkender samtidig at der skal et mindre mirakel til

Brøndby IF skal torsdag aften forsøge at gøre det umulige. De blågule skal til Portugal, hvor et 2-4 nederlag skal vendes rundt.

Sidste uges hjemmekamp mod Braga i Europa League-kvalifikationen blev nemlig tabt efter en række store personlige fejl fra Brøndbys side, og det kræver derfor en stor præstation af den danske klub, hvis de skal videre til playoff-runden mod Spartak Moskva.

Det er cheftræner Niels Frederiksen udmærket klar over, og selvom der skal ske et mindre mirakel i Portugal, ser han det ikke som en umulig opgave.

“Nej, det føler man ikke den er. Den er aldrig lukket, men der skal et mindre mirakel til, hvis vi skal videre fra denne her. Det bliver rigtig, rigtig svært,” siger Niels Frederiksen i et interview til 3point.dk.

Torsdagens kamp mellem Braga og Brøndby IF sparkes i gang klokken 20.45.

Loading