• Nyhed

Aftale på plads: Arsenal-offensiv kan fortsætte i Roma

Henrikh Mkhitaryan, Roma
Getty Images
Annonce

Der er lavet en foreløbig aftale om, at Arsenal-ejede Henrikh Mkhitaryan også spiller næste sæson i AS Roma

Henrikh Mkhitaryan har haft rimelig succes i AS Roma siden udlejningen fra Arsenal inden sæsonen.

Lejeaftalen er dog kun tegnet for en enkelt sæson, men armeneren kan meget vel ende med at fortsætte i Serie A, da der er lavet en indledende aftale om at tage næste sæson med også.

Det fortæller AS Roma på sin hjemmeside.

Skulle der gøres alvor af denne aftale, vil det betyde, at Mkhitaryan kan have spillet sin sidste kamp for Arsenal, da den 31-årige kreatør har kontraktudløb på Emirates efter sæsonen 2020/21.

Romerne oplyser yderligere, at lejeperioden for indeværende sæson er forlænget, så man har Mkhitaryan til rådighed indtil afslutningen på Serie A.

Henrikh Mkhitaryan har indtil videre scoret 6 mål i 15 Serie A-kampe.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du finder de seneste fodboldnyheder, transferrygter og videoer, kan du gøre det via linket herunder.