• Udtalelse

Agent: Braithwaite kan skifte på torsdag

Martin Braithwaite, Danmark
Getty Images
Annonce

Martin Braithwaite er meget tæt på et skifte til selveste FC Barcelona, og nu fortæller agenten Hasan Cetinkaya om situationen

For blot to år siden var Martin Braithwaite blevet vraget i Championship-klubben Middlesbrough, og nu er den danske landsholdsspiller på vej til selveste FC Barcelona.

Siden historien brød ud i løbet af mandagen har flere ventet på, at handlen skulle blive officiel, men det er endnu ikke sket.

Hasan Cetinkaya, der repræsenterer Braithwaite, afslører nu overfor Ekstra Bladet, at han forventer, der kommer en udmelding i løbet af torsdag.

“Jeg forventer, at der sker noget torsdag,” skriver Hasan Cetinkaya i en mail til avisen.

De personlige vilkår skulle allerede være forhandlet på plads, og det eneste der nu mangler er, at klubberne skal blive enige om en pris på Braithwaite.

Leganés’ klubejer har dog allerede slået fast, at hvis FC Barcelona vil have fingrene i danskeren, må de betale hans frikøbsklausul, som ligger på omkring 135 millioner kroner.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.