Agent: Coutinho kunne ikke tage til England

Agenten bag Philippe Coutinho åbner nu op for, hvorfor brasilianeren ikke kunne tage til England, hvor Manchester United blandt andet stod klar

Bayern München har tidligere i dag sikret sig FC Barcelonas Philippe Coutinho på en etårig lejeaftale efter længere tids spekulationer om den offensive brasilianer.

Inden de tyske mestre kom på banen, var der angiveligt interesse fra forskellige Premier League-klubber, der lurede på at hente playmakeren tilbage til det engelske.

Coutinho-agenten Kia Joorabchian forklarer nu, hvorfor det ikke blev til et skifte tilbage til engelsk fodbold.

“Manchester United er en fantastisk klub. Jeg har spillere der, og jeg har stor respekt for dem, men i forhold til Philippe (Coutinho, red.) ville det være ekstremt svært og tæt på umuligt,” fortalte Joorabchian talkSPORT i følge Mirror.

Bayern München må undvære defensiv stjerne i mange uger

David Alaba må efter alt at dømme se til fra sidelinjen i flere uger, da han lørdag rev en muskel over i låret før kampen mod RB Leipzig

“Det ville være meget svært for Philippe at spille for nogen af Liverpools rivaler, fordi han har så stærke følelser for klubben. Hans tid der var fantastisk.”

I det sydtyske er man dog glad for, at den brasilianske landsholdsspiller ikke tog imod tilbuddene fra Premier League.

Vi har arbejdet på at hente Philippe Countinho i noget tid, og vi er meget glade for at kunne gennemføre handlen,” siger direktør Karl-Heinz Rummenigge.

Coutinho kan få debut for Bayern i klassikeren mod Schalke 04 på lørdag.

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her