Agent: Griezmann erstatter ikke Coutinho

Philippe Coutinhos agent forsikrer, at hvis FC Barcelona henter Antoine Griezmann til klubben, så er det ikke som erstatning for brasilianeren

Tingene er langt fra gået som håbet for Philippe Coutinho, siden han sidste vinter skiftede Liverpool ud med FC Barcelona. Ofte har brasilianeren modtaget hård kritik for sine præstationer, og spekulationerne om et skifte væk fra klubben florerer lystigt.

I denne uge meldte Atletico Madrid-stjernen Antoine Griezmann så ud, at han forlader hovedstadsklubben denne sommer. Gennem de seneste transfervinduer er angriberen ofte blevet sendt til netop FC Barcelona på rygtebørsen, og måske det skifte nu kan blive en realitet.

Men ender Griezmann i Barcelona, så bliver det ikke som erstatning for Coutinho, mener brasilianerens agent Andrea Bertolucci.

Medie: De Ligt skifter til spansk storklub

Matthijs de Ligt forlader Ajax Amsterdam til fordel for FC Barcelona denne sommer

“Det er ikke sandt, at Griezmann skal at erstatte Philippe i Barcelona,” fortæller agenten til AS.

“Jeg ved ikke, hvorfor folk tror det. Jeg ved intet om det, og derfor vil jeg ikke tale mere om det, men det passer ikke,” siger han.

Coutinhos kontrakt i FC Barcelona løber til sommeren 2023. Hvor Griezmanns fremtid ligger, melder franskmanden endnu ikke noget om.

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her