• Udtalelse

Agent: Hakimi forlod Madrid på grund af Zidane

Zinedine Zidane
Real Madrid's French coach Zinedine Zidane waits for the start of the Spanish League football match between Real Madrid and Barcelona at the Santiago Bernabeu stadium in Madrid on March 1, 2020. (Photo by OSCAR DEL POZO / AFP)
Annonce

Ifølge Achraf Hakimis agent Martin Camano valgte højre backen at skifte Real Madrid ud med Inter på grund af Zinedine Zidane

Forleden skiftede Achraf Hakimi fra Real Madrid til Inter på permanent basis efter at have været udlejet til Dortmund i de to seneste sæsoner.

Årsagen til Madrid-farvellet skal ifølge spillerens agent Martin Camano findes i cheftræner Zinedine Zidane.

“Zidane er årsagen til Hakimis skifte til Inter. Han må forklare, hvorfor Hakimi skiftede,” udtaler Camano til Almountakhab ifølge Goal.com.

Agenten har til gengæld rosende ord til overs for Inters cheftræner Antonio Conte.

“Han har hele tiden været i kontakt med Hakimi. Han snakkede med ham om klubbens projekt, så vi besluttede os for at vælge Inter,” siger han.

Inter har efter sigende givet i omegnen af 300 millioner kroner for højre backen.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.