• Nyhed

Agent: Sarri og Jorginho skal bruge tid

Annonce

Joao Santos som er agent for Jorginho siger, at hans klient og Maurizio Sarri skal bruge tid i Chelsea, før det kan blive godt

Jorginho tog sidste sommer med sin træner Maurizio Sarri fra Napoli til Chelsea, og den første sæson har været noget svingende i forhold til præstationerne.

Italienerens agent Joao Santos mener dog, at Chelsea-fansene må væbne sig med tålmodighed.

“Det første år i Premier League er altid svært. Vi håber, at det vil blive bedre næste år,” siger Santos til CalcioNapoli24.

“De bliver nødt til at hæve niveauet, og det ønsker Jorginho også. Vi må bare vente på den rette tekniske og taktiske løsning.”

“Når man har en bestemt spillestil, skal du bruge tid til at implementere den bedst muligt. Vi må bare vente og se i fremtid. Det er helt sikkert, at fodbold er fantastisk i England.”

Jorginho har spillet 29 ud af 30 kampe for Chelsea i Premier League denne sæson.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.