• Nyhed

Agenten bekræfter: Krohn-Dehli har lagt støvlerne på hylden

Getty Images
Annonce

Michael Krohn-Dehli har gået klubløs rundt det seneste års tid, og nu fortæller hans agent, at den tidligere landsholdsspillers karriere er slut

Sidste sommer udløb Michael Krohn-Dehlis kontrakt med Deportivo La Coruna, og siden da har der været fuldkommen stilhed fra den tidligere landsholdsspillers lejr.

Men nu åbner midtbanespillerens agent endelig munden. Han fortæller nemlig til BT, at Krohn-Dehli er færdig med professionel fodbold.

“Ja, han er stoppet officielt. Han er ikke længere aktiv fodboldspiller,” siger Rob Witschge.

I øjeblikket overvejer Krohn-Dehli, hvad han skal bruge fremtiden på, fortæller agenten desuden.

Udover Deportivo La Coruna har han repræsenteret klubber som Celta Vigo, Brøndby IF og Sevilla, ligesom han har spillet hele 59 landskampe for Danmark.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.