• Nyhed

AGF-direktør: Forventer tilskuere igen om en uge

AGF, Randers
Getty Images
Annonce

AGF spillede uden tilskuere mod Randers torsdag, men direktør Jacob Nielsen regner med, at fans på stadion tillades igen allerede fra d. 7. juni

Da AGF og Randers torsdag sparkede Superligaen i gang igen oven på coronapausen, var det uden tilskuere på Ceres Park. I deres sted havde den aarhusianske klub budt på virtuel lyd og verdenspremiere på digitale Zoom-tribuner, men hvis det står til direktør Jacob Nielsen, så er det virtuelle eksperiment kortlivet.

Han håber nemlig, at det allerede fra næste weekend vil være tilladt for publikum at sætte sig til rette på lægterne igen.

“Vi regner med at køre det til OB-kampen (mandag, red.) og så forventer vi at få tilskuerne tilbage. Det burde vi have allerede nu, og bliver der åbnet for muligheden hen over weekenden, så dropper vi det til kampen mod OB,” siger han til B.T.

Jacob Nielsen fortæller dog samtidig, at både han og klubben er yderst tilfredse med, hvordan torsdagens noget specielle “premiere” løb af stablen.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.