AGF-målscorer: Brøndby vidste ikke, hvad de skulle gøre

AGF’s Jakob Ankersen glæder sig over sit mål i 3-0-sejren over Brøndby, som han mener spillede uden idé

AGF snuppede søndag eftermiddag sæsonens anden sejr i 3F Superligaen, da jyderne drog fra Brøndby Stadion med en 3-0-sejr i bagagen i sæsonens syvende runde.

Gæsterne var gennem kampen langt farligere end Brøndby, der sjældent brød igennem AGF’s stærke defensiv, som for tredje gang i træk holdt nullet.

Ifølge AGF’s 2-0-målscorer Jakob Ankersen spillede Brøndby uden idé.

“Vi havde godt styr på dem, og det virkede som om, at Brøndby ikke havde en gameplan. Inde på banen er det svært at se, hvad der sker, men det virkede som om, de ikke vidste, hvad de skulle gøre,” siger Ankersen.

“Det var lange bolde, og så håbede de (Brøndby, red.) på det bedste. Så slog vi kontra, og der må man sige, vi var giftige.”

AGF-kanten startede for anden kamp i træk inde efter en periode på bænken, som har fået ham til at lufte sin utilfredshed.

Men ifølge Ankersen har han taget skeen i den anden hånd, og nu glæder han sig over at være i gang med målscoringen.

AGF Arhus v Lyngby BK - Danish Alka Superliga

David Nielsen kan forlade AGF til sommer: Vi har rigeligt at gøre

David Nielsen har kontraktudløb til sommer, men AGF-træneren har ikke travlt med at få den forlænget. Han har nemlig mere presserende opgaver

“Jeg har arbejdet rigtig hårdt for at komme tilbage, og det er lykkedes.”

“Jeg har haft en skæv opstart og et par dårlige kampe personligt, så det var rigtig vigtigt at komme tilbage på hesten for mit eget vedkommende.”

At der var stor forskel på de to halvlege skyldtes ifølge AGF-træner David Nielsen blandt andet, at AGF fik lov at vælge banehalvdel fra kampens start.

“Vi ville gerne forsvare ved Brøndbys fans i første halvleg, så vi vidste, vi havde en god chance i anden halvleg.”

“Jeg ved, at Brøndby er stærkest ned mod deres egne fans, og jeg synes, at vi fik lukket godt ned for dem i første halvleg.”

Sejren på Brøndby Stadion var den første for AGF siden 2007.

/ritzau/

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her