AGF-træner på randen af exit: Jeg stod med blodsmag i munden

Randers FC vs AGF Aarhus - Danish Superliga

AGF var på randen af pokalexit mod fynsseriehold, men udlignede få minutter før tid og vandt 6-2 på Ærø, og det var næsten mere, end hvad David Nielsen kunne klare

AGF levede pokallivet særdeles farligt onsdag aften, da superligaklubben var få minutter fra at ryge ud mod Marstal/Rise fra Fynsserien.

Hjemmeholdet var foran 2-1 tre minutter før tid på Ærø i anden runde i pokalturneringen, men så udlignede AGF, og i den forlængede spilletid sikrede aarhusianerne avancement med en 6-2-sejr.

Et kvarter før tid var AGF bagud 0-2, og da var det en nervøs AGF-træner, der havde trippet på sidelinjen.

“Fra det øjeblik de scorede til 2-0, hvor vi dansede med døden, da var der nogle spillere, der steppede virkeligt godt op.”

“Det var svært for fra det øjeblik, da var det ligegyldigt, om du er et superligahold, eller hvad du er, og at du møder et hold fra en lavere række.”

AGF Arhus v Lyngby BK - Danish Alka Superliga

David Nielsen kan forlade AGF til sommer: Vi har rigeligt at gøre

David Nielsen har kontraktudløb til sommer, men AGF-træneren har ikke travlt med at få den forlænget. Han har nemlig mere presserende opgaver

“Man løber rundt med alle tankerne i hovedet, og da synes jeg, at vi gjorde det godt. Vi holdt hovederne kolde og kørte den hjem, men det var på et hængende hår.”

“Jeg stod derude med blodsmag i munden, så det var en lidt hårdere aften, end vi havde tænkt hos her på Ærø, hvor folk ellers er ekstremt hyggelige og søde,” siger træner David Nielsen i et videoindslag på Twitter.

På det tidspunkt gav kampen minder om 1987, da Brøndby blev sendt ud af Skagen, som dengang var et jyllandsseriehold.

AGF stillede op med flere nye og unge navne, men i løbet af anden halvleg blev rutinerede Jakob Ankersen, Patrick Mortensen samt Alexander Munksgaard sendt på banen, og det blev afgørende ifølge David Nielsen.

“Der kom nogle spillere ind på banen, som kom ind og reddede det for os. Længere er den ikke. Ankersen, Munksgaard og Patrick kom ind og hævede niveauet enormt, og det gjorde, at vi fik den hjem,” siger AGF-træneren.

/ritzau/

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her