• Reaktion

AGF’s redningsmand om flot opbakning: Jeg bliver sgu helt rørt

Getty Images
Annonce

Patrick Mortensen var enormt glad for den støtte og opbakning, som AGF-mandskabet fik fra deres fans hjemme i stuerne

AGF havde i forbindelse med Randers-kampen torsdag fået sat en række skærme op på tilskuerrækkerne, hvor klubbens fans via videosignal kunne vise deres støtte til spillerne.

Efter kampen blev AGF’s målhelt Patrick Mortensen vist nogle af reaktionerne i kølvandet på den sene udvikling, og det skabte tydelig glæde hos angriberen.

“Man bliver helt rørt. Hold da op. Det er jo fantastisk at se den opbakning, vi får. Jeg havde sgu ikke regnet med, at der var så mange mennesker. Min kone og datter var ude at cykle tidligere på dagen og sagde, at de aldrig havde set så mange AGF-fans med flag og i pakker og det hele. Jeg bliver sgu rørt, det må jeg indrømme,” udtaler han til Canal 9.

Getty Images

Mortensen fortæller desuden, at han ikke lagde synderligt mærke til manglen på tilskuere på lægterne, da AGF havde valgt at sætte dåselyd op via højtalere.

“Nu har vi jo haft lang tid til at forberede os på denne her underlige situation, men jeg synes, det fungerede fint i dag, og der var en fin dåselyd, så man fornemmede ikke, at der ikke var nogen fans. Man vidste jo, at de sad derhjemme i stuerne. Det er dejligt at vide, at de støtter os i tykt og tyndt,” lyder det fra AGF’eren.

Det ene point betyder, at AGF har et forspring på seks point ned til Randers på syvendepladsen forud for de to sidste runder af grundspillet i Superligaen og derfor ligner en deltager i mesterskabsspillet.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.