• Nyhed

Agüero er ude af Manchester-derby

Sergio Aguero, Manchester City
Getty Images
Annonce

Pep Guardiola har bekræftet, at Sergio Agüero ikke bliver klar til mødet med Manchester United den kommende weekend

Manchester City smed i weekenden dyrebare point, da man kun fik 2-2 mod Newcastle.

Resultatet kom i hus uden den vanlige spidsangriber Sergio Agüero, der pådrog sig en skade i det forrige opgør mod Chelsea.

Det såede tvivl om argentinerens deltagelse til det kommende Manchester-derby, som spilles lørdag.

Tvivlen er nu blevet til fakta, da manager Pep Guardiola har bekræftet, at Agüero ikke når at blive klar til stormødet. Det skriver Manchester City på sin Twitter.

Inden kampen mod Manchester United står City dog foran en svær udekamp mod Burnley, som man møder tirsdag aften.

Til den kamp må man også undvære Ilkay Gündogan, som er ude med karantæne.

Loading