Ajax-direktør var ude efter Michael Laudrup

Sportsdirektøren ville have tilknyttet Laudrup som cheftræner inden den nye sæson

Michael Laudrup var, angiveligt, et emne hos storklubben Ajax Amsterdam inden den nystartede sæson.

Ifølge det hollandske medie De Telegraaf, var klubbens sportsdirektør, Marc Overmars, meget interesseret i Michael Laudrup, og havde ham derfor øverst på blokken, da den daværende træner Peter Bosz forlod Ajax til fordel for Dortmund.

Dog havde direktøren og resten af ledelsen, set sig varme på klubbens eget trænertalent Marcel Keize, der også i sidste ende blev ansat som cheftræner.

Ajax med fornem hyldest til dansker: Opkalder pris efter ham

Lasse Schöne spiller ikke i Ajax Amsterdam længere, men den hollandske storklub har alligevel valgt at opkalde en pris efter danskeren Lasse Schöne har gennem...

Selvom Marc Overmars havde fået overtalt bestyrelsen, var Laudrup dog næppe blevet den næste Ajax træner. I 2013 beskyldte klubben Michael Laudrup for skatteundragelse, i forbindelse med hans tid i klubben, og det fik Laudrups uortodokse agent, Bayram Tutumlu, til at sige, at Laudrup aldrig ville træne Ajax.

“Vi accepterer ikke Ajax’ forsøg på at få Michael Laudrup, for klubben har ikke været god ved ham. I 2013 efterlyste klubben ham i en avis, og vi var igennem en retssag. Jeg spørger bare, hvorfor gjorde klubben det dengang? Nu vil klubben have ham, drop det, det kommer ikke til at ske”, lød det fra Tutumlu til BT, da rygterne gik for et par måneder siden.

Michael Laudrup har kontrakt med Al Rayyan i Qatar frem til næste sommer, og har i den forbindelse udtalt at det formentlig bliver hans sidste, eller næstsidste trænerkontrakt.

 

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her