AK før AaB-kamp: Jeg har nogle gode minder fra tiden deroppe

AaB tager i dag imod OB, hvilket bliver spændende for angriberen Anders K. Jacobsen, der tidligere har spillet i den nordjyske klub

Da Kent Nielsen blev cheftræner i OB, hentede han mange spillere fra AaB til klubben.

En af dem er Anders K. Jacobsen, og mens Kent Nielsen ikke længere er at finde i klubben, tørner angriberen stadig ud for fynboerne.

I AaB var Anders K. Jacobsen med til at vinde både Superligaen og Pokalturneringen, hvilket han understreger, at han aldrig vil glemme.

“Det er naturligvis ikke en helt almindelig kamp for mig. Jeg havde en god tid oppe i Aalborg, men nu er jeg OB-spiller, og jeg har valgt, at jeg helst vil være her i klubben. Jeg vil ikke sige, at jeg glæder mig mere til at møde AaB end de andre Superligahold, men det er klart, at jeg har nogle gode minder fra tiden deroppe, det er uundgåeligt.

Jakob Michelsen, Odense Boldklub

OB-træner revser defensiven efter nederlag

OB lukkede fire mål ind mod Lyngby søndag, og det var på grund af store defensive blundere, siger cheftræner Jakob Michelsen

Angriberen mener dog ikke, at hans fortid i den nordjyske klub giver holdet bedre forudsætninger for en sejr.

“Der er kommet nye trænere og spillere til, siden jeg forlod AaB. Jeg vil ikke kalde mig selv for AaB-ekspert, selvom jeg spillede deroppe i et par sæsoner. Vi ser alle sammen Superliga, og derfor kender vi alle sammen til den måde, de gerne vil spille fodbold på, og vi ved, hvad deres spillere er i stand til,” siger Anders K. Jacobsen.

Kampen mellem AaB og OB spilles på Aalborg Portland Park klokken 16.00. Læs vores optakt til kampen her.

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her