Alex Sandro efter vigtig sejr: Vi viste os godt frem

Efter at være kommet bagud, kom Juventus godt tilbage og spillede godt mod Napoli, mener venstrebacken Alex Sandro

Juventus’ jagt på deres ottende Serie A-titel i træk fik lørdag et stort boost, da man slog de store rivaler Napoli med 3-1.

De fik dog ikke en god start på kampen, da Dries Mertens bragte Napoli foran efter 10 minutter.

Som kampen skred frem kom Juventus dog bedre igang og endte med at vinde med 3-1.

“De startede godt – vi lavede en fejl i opspillet, og det straffede de os for. Men vi bevarede vores koncentration i alle 95 minutter, og det er der ikke mange hold, der kan gøre,” siger Alex Sandro til klubbens hjemmeside og fortsætter:

“Dette var en seks-points-kamp, og vi viste os godt frem. Vi skal fortsætte sådan, forbedre os i forsvaret og bevare vores fokus.”

Romelu Lukaku, Inter Milan

Inter og Napoli hev sikre sejre i land

Inter vandt 1-0 over Udinese, der tidligt modtog et rødt kort, og Napoli kørte en sikker 2-0-sejr hjem mod Samdoria

En af de spillere, der virkelig trådte i karakter for Juventus, var superstjerne Cristiano Ronaldo.

Han var involveret i alle Juventus’ tre mål med to assists og et skud, der blev pareret ud til Mario Mandzukic.

Derfor understreger den brasilianske back også, at de bør rose Ronaldo.

“Cristiano Ronaldo havde en fantastisk kamp – det bør vi virkelig rose ham for. Han hævede os et ekstra niveau. Han arbejder hver dag på at forbedre sig selv, og vi gør det samme,” afslutter Sandro.

Juventus skal møde Jens Stryger Larsens Udinese i deres næste Serie A-kamp.

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her