• Nyhed

Alves: Vi kan slå Real Madrid uden Neymar

Annonce

Paris St-Germain kan vinde CL-opgøret over Real Madrid i stærkeste opstilling selv uden den skadede Neymar mener Dani Alves

“Vi kan sætte os ned og græde. Eller rejse os op og gøre vores arbejde!” PSG’s brasilianske højreback, Dani Alves, er ikke i tvivl om, hvilken attitude, de franske mestre vil løbe på banen med, når de får besøg af Real Madrid på Parc des Princes i morgen aften i returopgøret i CL-ottendedelsfinalen.

Det skriver BBC Sport.

“Vi er stærkere med Neymar. Men vi er også et stærkt hold uden. Det er klart, at vi kan mærke, vi mangler ham. Men jeg foretrækker at tænke på, hvordan vi vinder uden ham i stedet for at fokusere på, at han mangler.”

PSG, der fører den franske liga, tabte den første kamp til Real 3-1, bl.a. på to mål af Cristiano Ronaldo.

Neymar er ude resten af sæsonen. Han skal opereres for det brud i foden, han pådrog sig i PSG’s 3-0 sejr over Marseille sidste uge.

PSG ubesejrede på Parc des Princes denne sæson. Men de har ikke magtet at vinde over Real Madrid i deres tre foregående CL-møder.