• Nyhed

Ambitiøs Bo Henriksen sigter efter førstepladsen

Bo Henriksen, Horsens
Getty Images
Annonce

Cheftræner Bo Henriksen har udtaget sin trup til morgendagens opgør mod Randers FC, som er en direkte duel om førstepladsen i gruppe 2

AC Horsens er startet utroligt stærkt efter corona-pausen. Først slog man FC Midtjylland, derefter fik Brøndby IF en tur i maskinen og siden har man spillet to uafgjorte.

Det er med andre ord ikke blevet til nogle nederlag i Superligaen på denne side af corona-pausen, og ambitionerne rækker nu til en førsteplads i nedrykningsgruppe 2.

“Det vil være fantastisk for alle i og omkring AC Horsens, hvis vi sikrer endnu en sæson i 3F Superligaen, og det går vi selvfølgelig benhårdt efter at få afgjort allerede i morgen. Vi er også så ambitiøse, at vi sætter os nye mål, hvis det lykkes, og vi vil rigtig gerne slutte på førstepladsen i gruppen,” fortæller Bo Henriksen til klubbens hjemmeside.

AC Horsens møder lørdag eftermiddag Randers FC, og Horsens-truppen til det opgør er som følgende:

Matej Delac
Magnus Riisgaard Jensen
Malte Kiilerich
Michael Lumb
Ayo Simon Okosun
Peter Therkildsen
Bjarke Jacobsen
Hallur Hansson
Peter Nymann
Rune Frantsen
Jonas Gemmer
Erhan Masovic
Oliver Drost
Louka Prip
Jonas Thorsen
Michael Lansing
Jeppe Kjær
Alexander Ludwig
Nicolai Brock-Madsen

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.