• Nyhed

Ambitiøs plan: FCK vil have 10.500 tilskuere i Parken

FC København, fans
Getty Images
Annonce

FC København er ikke tilfredse med, at de kun må lukke få tilskuere ind i Parken og foreslår nu, at opdele den i 21 sale med 500 personer i hver

Det har givet anledning til frustration blandt landets Superliga-klubber, at de kun må lukke 500 tilskuere ind på stadion fra mandag af, når coronareglerne lempes. Især på store stadions som i Brøndby, Aarhus og København er det en meget del af den samlede kapacitet, lyder argumentet.

Og nu har FC København foreslået en løsning. De vil nemlig opdele Telia Parken i 21 selvstændige “sale” med plads til 500 tilskuere hver. De enkelte sektioner vil have separate indgange, og ind- og udluk vil foregå på forskudte tidspunkter for at undgå menneskemængder.

“Vi kan håndtere mange flere (end 500, red.), og det kan vi gøre sikkert. Vi har arbejdet på det hen over weekenden, og jeg står på mål for, at vi kan håndtere det,” udtaler FCK-direktør Lars Bo Jeppesen ifølge Politiken til TV 2.

Nu skal FC København vente på om regeringen og myndighederne godkender deres kreative nye forslag. I mellemtiden møder Løverne søndag Randers i grundspillets sidste kamp. Uden tilskuere, men med masser af gejst. Læs mere om den kamp nedenfor.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.