• Nyhed

Ambitiøse Kane: Vi skal slutte i top fire

Getty Images
Annonce

Tottenham har syv point op til Premier Leagues top fire, men Harry Kane er ikke i tvivl om, at missionen kan lykkes

Tottenham har ikke haft den bedste sæson med både fyring af succestræneren Mauricio Pochettino, tidlig Champions League-exit og skuffende resultater. José Mourinho har ikke fået vendt skuden siden han kom til, men med Premier Leagues genstart i horisonten, advarer holdets største stjerne konkurrenterne om, at Spurs er klar til at redde stumperne.

“Vi skal slutte i top fire, det er der ingen tvivl om,” udtaler Harry Kane ifølge Goal.

“Vi har en kæmpekamp mod Manchester United i vores første opgør, og realistisk set skal vi vinde syv-otte kampe for at komme i Champions League.”

“Det må være vores mål. Selvfølgelig vil vi vinde alle kampe, men vi må sørge for at slutte stærkt af, hvis vi vil spille Champions League i næste sæson,” tilføjer angrebsstjernen.

Tottenham ligger på Premier Leagues ottendeplads med 41 point. De har syv point op til Chelsea på den Champions League-kvalificerende fjerdeplads. Der er ni spillerunder tilbage.

Hvis ikke det lykkes for Mourinho at få succes i London-klubben, så lurer en gammel kending måske i kulissen. Læs mere om den historie her.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.